LÅSESYSTEMER

Elektroniske og mekaniske låsesystemer

Sikkerheden øges markant, hvis du vælger at opgradere til mekaniske eller elektroniske låsesystemer, og med et samlet låsesystem slipper du også for store nøglebundter, der ligger og tynger i lommen.

Som indehaver af et låsesystem kan du nemt kontrollere, hvem der skal have hvilke adgange i ejendommen, uddannelsesstedet eller virksomheden. Og der kan tildeles forskellige adgangsniveauer til forskellige mennesker.

Høj sikkerhed

Der er mange gevinster forbundet med erhvervelse af et låsesystem. Og vælger du et kopibeskyttet låsesystem, sikrer du dig tillige mod ulovlig kopiering af dine nøgler, såfremt de skulle falde i de forkerte hænder, eller hvis uheldet er ude, og en nøgle mistes.

Som indehaver af et patenteret låsesystem har du fuld kontrol med nøgler, og du er også sikret mod, at nøglerne bliver kopieret, da kopiering ikke er mulig uden tilladelse fra patentindehaveren.

Derfor er systemer med kopibeskyttede nøgler både fleksible, sikre og prismæssigt tilgængelige. Og når du bruger samme nøgle til alle døre, kan du holde udgifterne nede, og du opnår samtidig en fleksibel og smidig løsning med et højt sikkerhedsniveau.

Låsene er i øvrigt godkendt af forsikringsselskaberne, og de kan anvendes både inden- og uden døre.

Vi rådgiver dig grundigt

I Farum Låseservice ved vi, at et funktionelt og sikkert låsesystem til ejendomme og virksomheder er af stor vigtighed, og vi er forhandler af et bredt udvalg af moderne låsesystemer, der højner sikkerheden og giver god komfort i dagligdagen.

Rådgivningsfasen er vigtig for os, og vi præsenterer de forskellige former for låsesystemer for dig og skræddersyr en løsning, der passer perfekt til dit behov.

Vi uddanner vores sikringsteknikere løbende

Vores sikringsteknikere har stor erfaring med låsesystemer, og med mange år i bagagen kan vi garantere dig godt håndværk og ordentlig finish. Vi søger for at holde os opdateret med den tekniske udvikling, og vi uddanner vores låsesmede løbende, så de kan levere førsteklasses rådgivning og service.

Kontakt os

Vi sidder klar til at hjælpe dig. Ring til os på 44 99 99 99 så vi sammen kan finde det perfekte låsesystem til dig. Du har også mulighed for at sende os en mail her

    SEND EN BESKED OG VI KONTAKTER DIG HURTIGST MULIGT